6. Indkomstfordeling
I dette kapitel præsenteres indkomstfordelingen eller indkomstuligheden i samfundet. Der sammenlignes med nordiske lande og EU. Slutteligt præsenteres en særopgørelse af indkomstuligheden blandt familier med børn.
Når vi undersøger fordelingen af indkomst blandt grønlandske familier, anvendes den ækvivalerede disponible indkomst, hvormed det er muligt at sammenligne indkomsten på tværs af familiernes størrelse og alderssammensætning.
I det følgende præsenteres tre fordelingsmål, der hver især beskriver et område af indkomstfordelingen:
· Gini-koefficient
· Relativ fattigdom
· S80/20
Alle tre fordelingsmål er beregnet efter retningslinjerne i The European Union Statistics on Income and Living Conditions (EU-SILC), der opfylder OECD-kravene på området, og sikrer en høj grad af sammenlignelighed med andre lande, jf. afsnit 7.6 i kapitel 7.
Indkomstfordeling er ikke kun et udtryk for, hvor lige eller ulige indkomsten i et samfund er. Indkomstfordeling kan også afspejle, at folk befinder sig på forskellige stadier i deres livsforløb. Unge under uddannelse har fx typisk en lav indkomst, som stiger, når deres uddannelse færdiggøres, og de får mere erhvervserfaring. Derudover kan indkomstforskelle i samfundet skyldes, at nogle personer bevidst vælger en lavere indkomst fx ved at arbejde på deltid.
6.1 Indkomstfordeling i Grønland 2002-2020
På trods af forskellige fokusområder, viser de tre fordelingsmål samme overordnede tendenser. Særligt bemærkelsesværdigt er det forholdsvis store fald i uligheden og den relative fattigdom fra 2004 til 2005. Et fald, der formentlig kan tilskrives de ændringer i skattelovgivningen, der netop blev foretaget med virkning fra og med 2005.
Personfradraget blev således pr. 1. januar 2005 hævet fra 40.000 kr. til 48.000 kr. og standardfradraget fra 8.000 kroner til 10.000 kr., mens skatteprocenten blev hævet med 2 procentpoint. Disse ændringer medførte lavere skattebetalinger i lavindkomstgrupperne og højere i højindkomstgrupperne, mens det samlede skatteprovenu stort set var uændret.
I 2020 indførtes et indkomstafhængigt skattefrit beskæftigelsestilskud til skattepligtige hjemmehørende. Dette tilskud, kaldet et beskæftigelsesfradrag, medfører en højere disponibel indkomst i mellem- og lavindkomstgrupperne blandt beskæftigede.
Vær opmærksom på, at niveauskiftet fra 2016 til 2017 delvis skyldes de ændrede skatteregler for indbetaling på pensionsordninger placeret udenfor Grønland, der påvirker udviklingen i samtlige fordelingsmål i 2017!
Gini-koefficienten
Gini-koefficienten er et af verdens mest anvendte fordelingsmål, som med et enkelt tal angiver graden af ulighed i indkomsten. Koefficienten er et tal mellem 0 og 100. Jo tættere Gini-koefficienten ligger på 0, jo mere ligeligt er indkomsterne i samfundet fordelt.
For Grønland har Gini-koefficienten i store træk været stigende siden 2002, indikerende en stigende indkomstulighed i samfundet. I 2018 og 2019 er uligheden imidlertid faldet fra det hidtil højeste niveau på 36,0 i 2017 til hhv. 34,9 og 34,6 i 2018 og 2019. I 2020 steg uligheden til niveauet i 2018 repræsenteret ved værdien 34,9 i figur 6.1.
Periodens højeste niveau af ulighed i 2017 er muligvis ikke periodens reelle toppunkt. Den ækvivalerede disponible indkomst indeholder således i 2017 de indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger placeret udenfor Grønland, som blev skattepligtige pr. 1. januar 2017. Det skyldes, at det først i 2018 blev muligt at identificere disse indbetalinger i Skattestyrelsens ligningsmateriale, og fjerne dem fra alle indkomstforhold, herunder også indkomst i alt, disponibel indkomst og ækvivaleret disponibel indkomst. Den korrekte ulighed i 2017 må således alt andet lige forventes at være en anelse lavere end det fremgår af figur 6.1.
Figur 6.1 Gini-koefficient 2002-2020
En fuldkommen lige indkomstfordeling er en sjældenhed i den virkelige verden. Gini-koefficientens styrke er, at den med et enkelt tal beskriver afstanden i indkomst mellem personerne med de mindste og største indkomster. Den er derfor simpel at anvende i formidling af indkomstulighed.
Ulempen ved Gini-koefficienten er imidlertid, at koefficienten er helt uafhængig af indkomstniveauet. Gini fortæller os med andre ord intet om, hvorvidt de fattigste i samfundet er blevet fattigere. En stigende Gini-koefficient udtrykker således udelukkende, at gruppen med de højeste indkomster har rykket sig hurtigere end gruppen med de laveste indkomster, efterladende en mere ulige indkomstfordeling i samfundet.
Relativ fattigdom
Relativ fattigdom betyder, at fattigdom måles i relation til den generelle levestandard i samfundet. Det vil sige, at man betragtes som relativ fattig, hvis man er langt fra at have de samme økonomiske muligheder og vilkår, som de fleste andre i samfundet, idet normen defineres som medianindkomsten i samfundet. Medianindkomsten er det beløb, hvor halvdelen af befolkningen har en lavere indkomst og halvdelen har en højere indkomst.
Til måling af relativ fattigdom er det relevant at kigge bredere end blot på indkomsten, da lav indkomst kan være selvvalgt og måske afspejler, at man lever af en formue. På nuværende tidspunkt udarbejder Grønlands Statistik dog endnu ikke en formuestatistik, hvorfor relativ fattigdom udelukkende opgøres ud fra den ækvivalerede disponible familieindkomst, omfordelt på familiemedlemmer.
Registret over familieindkomst indeholder indkomstforhold for 28.081 familier i 2020. Samlet set bestod disse familier af i alt 53.600 personer. Ved beregning af relativ fattigdom omfordeles den enkelte families ækvivalerede disponible indkomst til familiens medlemmer. Dette gøres ved at korrigere familiens disponible indkomst for antallet af familiemedlemmer vha. en ækvivalensvægt, idet alle familiemedlemmer får samme ækvivalerede disponible indkomst.
I figur 6.2 vises den relative fattigdom beregnet på en lavindkomstgrænse på hhv. 40 pct., 50 pct. og 60 pct. af medianindkomsten. I 2020 befandt knap 18 pct. eller 9.594 personer sig i lavindkomstgruppen målt som 60 pct. af medianindkomsten. Det svarer til, at knap hver femte person var relativt fattige ud fra en lavindkomstgrænse på 60 pct. af medianindkomsten.
Sænkes lavindkomstgrænsen til 40 pct. af medianindkomsten, da var 7,1 pct. eller 3.806 personer at betragte som relativt fattige i 2020. Siden 2010 har den relative fattigdom ligget omkring 5-7 pct. ved en lavindkomstgrænse på 40 pct. af medianindkomsten.
Figur 6.2 Relativ fattigdom 2002-2020
|
ROP40, ROP50 og ROP60 angiver den andel af befolkningen, der bor i en familie med en indkomst mindre end henholdsvis 40 pct., 50 pct. og 60 pct. af medianindkomsten. |
Forholdet mellem høj- og lavindkomst (S80/20)
Fordelingsmålet S80/20 beskriver forskellen mellem den samlede indkomst blandt de 20 pct. med højest indkomst og den samlede indkomst hos de 20 pct. med lavest indkomst. S80/20 er således et udtryk for den økonomiske afstand mellem toppen og bunden af familierne i indkomstfordelingen. Målet anvendes ofte til at beskrive uligheden internationalt.
Forholdet mellem høj- og lavindkomstfamilier følger samme tendens som Gini-koefficienten. I 2020 lå den grønlandske S80/20 rate på 5,5, jf. figur 6.3. Det betyder, at familier i højindkomstgruppen har en ækvivaleret disponibel indkomst 5,5 gange højere end familier i lavindkomstgruppen.
Figur 6.3 Forholdet mellem høj- og lavindkomstfamilier 2002-2020
|
Figuren angiver S80/20, der beregnes som forholdet mellem den samlede indkomst for de 20 pct. med højest indkomst og den samlede indkomst for de 20 pct. med lavest indkomst. En højere værdi af S80/20 udtrykker således større ulighed, mens en lavere værdi udtrykker større lighed. |
6.2 International sammenligning
Indkomstuligheden mellem grønlandske familier ligger, ligesom den relative fattigdom på et højere niveau sammenlignet med de øvrige nordiske lande, jf. figur 6.4 og figur 6.5.
Figur 6.4 Gini-koefficient for de nordiske lande og EU
|
Kilde: https://bank.stat.gl/INDIU101, EU-SILC og Nordisk Ministerråd. |
I figur 6.5 vises den relative fattigdom beregnet på en lavindkomstgrænse på 60 pct. af medianindkomsten. Af de inkluderede lande er den relative fattigdom højest i Grønland. Den relative fattigdom i Sverige ligger på samme niveau som EU-gennemsnittet, men over Island, Finland, Norge og Danmark, jf. figur 6.5.
Figur 6.5 Relativ fattigdom i de nordiske lande og EU
|
Anm.: Foreløbige tal for Grønland. Relativ fattigdom, her udtrykt ved ROP60, angiver den andel af befolkningen, der bor i en familie med en indkomst mindre end 60 pct. af medianindkomsten. Kilde: https://bank.stat.gl/INDIU101, EU-SILC og Nordisk Ministerråd. |
Internationale sammenligninger bør tolkes varsomt. Opgørelsesmetoderne i de enkelte lande varierer til trods for at alle her nævnte lande tilstræber at udarbejde ulighedsindikatorer efter principperne i The European Union Statistics on Income and Living Conditions (EU-SILC). Således er Grønland og Danmark blandt de få lande, der har sikret, at ekstreme indkomster, positive såvel som negative, repræsenteres fuldt i ulighedsindikatorerne. Dertil kommer, at Grønland har en betydelig naturalieøkonomi fra subsistensfangst- og fiskeri, der ikke er medregnet i indkomststatistikken.
6.3 Indkomstfordeling blandt familier med børn
I dette afsnit præsenteres Gini-koefficienten for familier med mindst ét barn under 18 år. Beregningerne er foretaget efter samme metode som beskrevet i afsnit 6.1.
Udviklingen i Gini-koefficienten for familier med børn følger samme mønster som Gini-koefficienten for hele landet, jf. figur 6.6. Gini-koefficienten for familier med børn ligger imidlertid på et lavere niveau, hvilket indikerer, at indkomsten i børnefamilier er mere ligeligt fordelt end indkomsten i landets familier som helhed.
Gini-koefficienten for familier med børn tager et spring i opadgående retning i 2008, hvilket er et udtryk for større indkomstulighed blandt børnefamilierne. Samme år ses for alle familier en modsat rettet udvikling i retning af mindre ulighed. Forklaringen på den stigende ulighed blandt familier med børn i 2008 ser umiddelbart ud til at være forbundet en generelt lavere indregning af skattefri offentlig hjælp i 2008 sammenlignet med de omkringliggende år 2007 og 2009. Et vist fravær af indregnede sociale ydelser kan derfor en mulig forklaring af, hvorfor der i 2008 tilsyneladende er en større indkomstulighed mellem børnefamilierne indbyrdes.
I 2020 falder uligheden blandt børnefamilier, mens uligheden i landets familier som helhed omvendt er stigende, jf. figur 6.6.
Figur 6.6 Gini-koefficient 2002-2020
|
Kilde: Særopgørelse ud fra det familieorienterede indkomstregister. |